Elskede lille Linus! Så er det blevet din fødselsdag igen. 16 år ville du være blevet i dag. Det er virkelig mærkeligt at tænke på. Smerten er den samme, sorgen er den samme. Igen må jeg sande, at det er, som jeg siger: Sorgen bliver ikke mindre med tiden, men den bliver mindre nærværende. Man kan gå ind i den, og man kan gå ud igen. Men når man går ind i den, er det fuldstændigt lige så forfærdeligt, som det var, da det skete. Mit liv blev aldrig det samme, som jeg allerede vidste dengang. Jeg elsker dig stadig meget højt, jeg kan heldigvis stadig græde over at have mistet dig. Sådan vil det altid være. Man glemmer aldrig så stor kærlighed og så stor sorg. Jeg har læst din historie igennem i dag, og det er altid den sikre måde at træde direkte ind i november 2003 på og direkte ind i sorgen. Tænk, hvis vi havde haft to sønner. Dig på 16 år og Silas på 10 år. Det ville have været perfekt. Jeg kan godt blive vred over, at vi blev ramt af denne sorg, at vi mistede vores barn. Jeg synes, det er dybt uretfærdigt. Det hjælper selvfølgelig ikke noget, og det er jo ikke dig, jeg bliver vred på. Der er egentlig ingen at blive vred på. Det er bare helt meningsløst, at det skulle overgå os. Den meningsløshed kan jeg godt leve med. Det er mit faste holdepunkt, at det skal være meningsløst, det kan og må aldrig give mening. Vi har oplevet meget sammen, Bertil og jeg, i de 25 år, vi nu har kendt hinanden. De to største oplevelser er, at have fået dig og Silas. Det siger forældre altid, og det irriterede mig grænseløst, da jeg var ufrivilligt barnløs. Det er ikke desto mindre sandt, på to helt forskellige måder. Der er ingen tvivl om, at det var en stor glæde at få Silas og opleve, at han vokser op. Men jeg tror alligevel, at det at få og miste dig er den mest intense oplevelse, jeg har haft. I dag er det din fødselsdag, og jeg havde ingen anelse om, hvordan det vil gå, da jeg fødte dig i nat for 16 år siden. Alligevel kan jeg jo ikke ønske, at vi ikke havde fået dig. Jeg kan ikke ønske, at jeg ikke skulle have følt så stor kærlighed i mit liv, selvom jeg så må tage sorgen med. Sådan er det bare. Jeg elsker dig helt op til himlen og tilbage igen. Mor