Elskede lille skat!
I dag er du 11 år. Det er så mærkeligt at tænke på. Jeg har svært ved at fatte, at det er 11 år siden, vi fik dig. Jeg har lige læst dine sider igennem, og grædt over dig og det liv, vi ønskede os så meget dengang. Det er den sværeste tid i mit liv. Og nogle gange føles det som om, det er et helt andet liv. Der er sket meget siden dengang. Mine dage i fertilitetsbehandling er endegyldigt forbi for mange år siden – heldigvis. Drømmen om at bære og føde et barn, er for længst lagt i graven. Det vil aldrig komme til at ske igen. På den måde er du den eneste i mit liv, lille skat. Din lillebror, Silas, bringer os så meget glæde i livet. Det er så mærkeligt, at vi aldrig kom til at gennemgå den udvikling, han oplever, med dig. Jeg skulle have været på barsel med dig, du skulle være startet i vuggestue og børnehave og skolen. Der skulle have været et helt langt liv foran dig, og vi ville have været der hver dag for dig. I stedet blev vores relation så tavs. Jeg har aldrig hørt en lyd fra dig. Hvordan skulle det også kunne lade sig gøre med alle de slanger og sonder, du havde. Vores forhold har været helt stille, lille skat. Selvfølgelig kunne du høre min stemme, da du levede, men derefter….Verden blev helt stille – bortset fra mit skrig. Det startede den dag, du døde, og det er svært at sige, hvornår det blev svagere og til sidst forsvandt. Det kommer kun tilbage på dage som i dag, hvor jeg bevidst søger sorgen og kærligheden. Sådan vil det nok altid være. Nu har jeg min lille tavse søn, og min store søn, som fylder meget og taler som et vandfald. Kærligheden er den samme, den har måske bare en lidt forskellig farve. Jeg ved ikke, om vi ender med at få et barn til, men jeg er meget taknemmelig for, at jeg får lov til at opleve denne store lykke med Silas. Jeg ville aldrig have troet, at mit liv kunne blive som det er i dag, hvis nogen havde sagt det til mig, da vi mistede dig. Jeg ville nok også have været ret ligeglad. Der er ingen fremtid, når man er i så dyb sorg. Der er kun den altovervældende sorg, den gennemgribende sorg, den altfortærende og altdrænende sorg,som fylder det hele og blokerer for alle andre følelser. Hele kroppen handler om at overleve, og koncentrere sig om ikke at blive vanvittig. Sult og tørste forsvinder, alle følelser, som kræver et minimum af energi sorteres fra. Det er for anstrengende. I lang tid kunne jeg kun føle sorg og bitterhed. Bitterhed er en uproduktiv følelse, som ikke kræver ret meget energi. Ikke som vrede, som kræver meget energi. Det tager meget lang tid, før man kan føle vrede. Det kan jeg godt i dag. Jeg kan godt blive vred over, at vi skulle opleve det her, at vi skulle miste dig. Det er ikke rimeligt, det er ikke retfærdigt, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi altid skal være en familie, der går på kirkegården. Sådan har det været hele mit liv, og sådan bliver det ved med at være. Af forskellige grunde, men altid pga. børn. Altid for de døde børn. Først min mors og så mit. Således også i dag. Blomster og lys og flag, hvis jeg kan finde nogen, skal pryde din grav idag. For i dag, burde jeg ikke græde så meget. I dag er din 11 års fødselsdag, og det var trods alt ikke den værste dag i mit liv. Det var jo den dag, jeg så min smukke søn for første gang. Så må jeg spare resten af tårerne til på tirsdag – sorte tirsdag, da verden gik under.

Min kærlighed for evigt, lille skat
Mor